Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund har bedt om økonomisk hjælp til at få indført en barselsstøtteordning til elitesportsatleter. Men forslaget er ikke blevet imødekommet af Kulturministeriet, siger sportschef.

Af Signe Bertram og Sofia Morre Christensen

Forestil dig, at din arbejdsgiver stopper med at udbetale din løn, fordi du er blevet gravid, og derfor er forhindret i at udføre de samme opgaver som tidligere. 

Det er præcis den situation atleterne, der hører under Team Danmark, kan havne i. 

Vilkårene blev ellers diskuteret heftigt, efter den mest vindende danske atlet nogensinde, svømmeren Jeanette Ottesen, i juni 2020 fortalte til medierne, at hun fra den ene dag til den anden havde mistet sin økonomiske støtte. Det skete tilbage i 2017, efter hun havde sendt en mail og informeret Dansk Svømmeunion om, at hun var gravid.

– Jeg fik et meget, meget sødt brev tilbage, hvor de skrev ”kæmpe tillykke” og det ene og det andet. Sidst på måneden fik jeg så bare ikke min løn, fortalte Jeanette Ottesen til TV2 Sport i 2020.

Intet har ændret sig

På trods af den debat, der fulgte i kølvandet på Jeanette Ottesens kritik, kunne noget lignende også ske i dag. Det bekræfter Allan Nyhus, der bestyrelsesmedlem og fungerende formand for Dansk Svømmeunion. 

Er det stadig sådan, at hvis man bliver gravid som svømmer i Dansk Svømmeunion, så frafalder støtten fuldstændig?

– Ja. Sådan er det stadig, fordi vi er underlagt regler fra Team Danmark, og vi kan ikke udbetale støtte, hvis ikke man er aktiv svømmer og kommer med nogle resultater. Det er derfor, vi også har talt for at få en barselsordning, for vi synes, reglerne skal laves om, siger han.

Hvor er mødrene i elitesport? Det er ikke dem, der er flest af. Eliteatleter, der bliver mødre undervejs i deres karriere. Men hvorfor?I en række artikler sætter vi fokus på, hvad der følger med tilvalget af børn som kvinde i professionel sport – personligt, økonomisk og sportsligt. Og også hvorfor så mange stadig vælger barsel og forældrelivet fra, indtil de har lagt sportskarrieren på hylden. Læs blandt andet om landsholds-tvillingerne Sanne og Lotte Troelsgaards historie, der kunne snakke med hinanden om alt, bare ikke drømmen om børn. Hvordan tidligere hækkeløber Sara Slott selv opfandt sin vej gennem livet som mor og topatlet. Og hvad en sportspsykolog, en lektor i idræt og en gravid håndboldlandsholdsspiller siger om fordelene og ulemperne.

Det er Team Danmark, der råder over midlerne til den atletstøtte, som forbundene udbetaler hver måned. Og de så også gerne, at vilkårene blev langt bedre for atleter, der bliver gravider undervejs i karrieren.

Som budgettet ser ud nu, kan det ikke lade sig gøre, siger sportsdirektør i Team Danmark, Lars Balle Christensen: 

– I sidste ende er vi ret begrænsede af den økonomi, vi har at gøre med. Så et forbund kan stå i en situation, hvor de bliver nødt til at overveje: Skal vi støtte den gravide atlet, der træder ud af eliteprogrammet, eller skal vi støtte den atlet, som står lige foran et mesterskab? Det er et dilemma. 

Derfor har Team Danmark i samarbejde med Dansk Idrætsforbund (DIF) lavet et oplæg til en såkaldt familieordning, som de oplyser at have fremlagt for Kulturministeriet i februar 2022.

Heri gav de også et overslag på, hvad den ville koste i kroner og ører.

“Team Danmark vurderer det økonomiske behov til at være ca. kr. 3-4.000.000,- stigende til ca. 6- 8.000.000,- efter en årrække, i takt med at atleterne i højere grad får mulighed for at indtænke stiftelse af familie i deres eliteidrætskarriere”, står der i notatet, som redaktionen har fået tilsendt af Team Danmark. 

Ingen politisk vilje 

Og pengene ville kunne gøre en stor forskel for de atleter, der ønsker at stifte familie, mener Team Danmarks sportsdirektør. 

– Vi ville med nogle ekstra midler kunne skabe bedre vilkår for de atleter, der ønsker at få børn undervejs i karrieren. Men jeg må bare sige, at vi har været en tur forbi Christiansborg med det oplæg, og det er ikke lykkes os at få opbakning til det, siger Lars Balle Christensen. 

Allerede i juli 2021 luftede den daværende direktør i Dansk Svømmeunion, Merete Riisager, behovet for, at en barselsordning til eliteatleter skulle på finansloven. 

– Der er støtte til mange forskellige grupper i samfundet, og det er lidt besynderligt, at når vi taler om de fremmeste atleter, så har vi en meget begrænset støtte, udtalte den tidligere undervisningsminister til Ritzau.

– Der bør man lave et sikkerhedsnet, så de mennesker, der er ude at repræsentere Danmark i verden, faktisk kan søge støtte, når de stifter familie, mens de stadig er aktive i sporten, sagde hun dengang. 

Det indeholder Team Danmarks oplæg til en familiestøtteordning for eliteatleter  Udgangspunktet er en grundmodel, hvor atleterne som minimum opretholder deres støtte/indkomst i forbindelse med familieforøgelse.Der bør desuden afsættes behovsstyrede midler, som skal sikre atleterne et indtægtsgrundlag som afspejler de øgede udgifter i forbindelse med familielivet fx til privat børnepasning m.v. i forbindelse med træning og konkurrenceDet kan overvejes, at atleter med særlig høj indtægt ikke skal være omfattet af ordningen.Team Danmark vurderer det økonomiske behov til at være ca. kr. 3-4.000.000,- stigende til ca. 6- 8.000.000,- efter en årrække, i takt med at atleterne i højere grad får mulighed for at indtænke stiftelse af familie i deres eliteidrætskarriere Kilde: DIF og Team Danmark

Og Dansk Svømmeunions holdning er stadig den samme, understreger fungerende formand Allan Nyhus.

Han mener, at det er i alles interesse at få atleterne til at blive i sporten så længe som muligt, for eksempel ved at gøre det nemmere at få børn undervejs. 

– Det handler også om at forlænge atleternes karriere og give dem nogle bedre økonomiske forhold. Jeanette Ottesen var jo et eksempel på, at man godt kan komme tilbage.

– Så vil nogen sige: Jamen der er jo ikke så mange andre eksempler, og så vil jeg sige: Nej, det er jo fordi det ofte fører til et karrierestop, når der kommer børn ind i billedet, fordi mulighederne ikke er til andet, siger Allan Nyhus og tilføjer:

– I dag ser vi masser af atleter, der klarer sig godt op i 30’erne, også inden for svømning. Men hvis man vil have dem til at udnytte deres potentiale, så skal man lave nogle forhold, der gør, at de har mulighed for at fortsætte. 

Tjener maksimalt 14.000 kroner om måneden

I forvejen er det ikke mange penge, man som dansk elitesvømmer kan stikke i inderlommen om måneden i forhold til andre topidrætsfolk i verden,  vurderer Allan Nyhus. 

– Det at være svømmer er ikke godt karrierevalg, hvis man vil tjene mange penge. Atletstøtten fra Team Danmark ligger i spændet fra nogle få tusinde kroner op til knap 14.000 om måneden, og det er altså til atleter, som er potentielle til EM, VM og OL, fortæller han. 

Når du er elitesvømmer, så svømmer du 30 timer om ugen og så kommer der konkurrencer oveni, så det er ikke fordi du har oceaner af tid til at arbejde ved siden af. Det er et fuldtidsarbejde i sig selv, forklarer Nyhus. 

– Der er lige til dagen og vejen og måske knap nok. Så er der selvfølgelig dem, der selv kan tjene på at blive sponsoreret, men det er jo max en lille håndfuld, som kan leve af at være influencere eller via sponsorater og få det til at køre rundt, siger den fungerende direktør for Dansk Svømmeunion. 

Derfor er han også skuffet over, at der endnu ikke ligger en barselsordning tilgængelig i Team Danmark.

– Det kun kan gå for langsomt med at få en barselsordning sat i værk, for så stor en pose penge drejer det sig heller ikke om. Og det er i øvrigt også det eneste rigtige at gøre. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken fungerende kulturminister Ane Halsboe eller en anden fra Socialdemokratiet på grund af regeringsforhandlingerne.

Der findes et tabu i kvindefodbold, når det kommer til at få børn, mener Sanne og Lotte Troelsgaard. De er enæggede tvillinger og har begge to danske landskampe på CV’et. Selv har de følt et pres for at adskille fodbold og familie, som har fået konsekvenser i deres liv. Men ingen af dem turde tale højt om det – heller ikke med hinanden.

Af Signe Bertram og Sofia Morre Christensen

Der er tre ting, som Sanne og Lotte Troelsgaard altid har været sikre på: De ville være fodboldspillere, de ville være pædagoger, og de ville have børn.

– Fordi det bare har ligget til os, som Sanne forklarer.

I mange år var det med fodbolden vigtigst. Som seksårige begyndte de enæggede tvillinger at spille i deres lokale klub, Vejen SF, hvor der endnu ikke var et pigehold. Så Sanne og Lotte trænede som de eneste piger sammen med drengene – intet problem.

Dedikationen til fodbold havde de arvet fra deres far, og den holdt ved. Det samme gjorde talentet, for begge søstre fik professionelle karrierer og har stillet til start på det danske A-landshold.

Fodboldspillere: Tjek.

Sideløbende med fodbolden har Sanne og Lotte også uddannet sig til pædagoger helt efter planen. Og da de spillede på hold sammen i KoldingQ, var de samtidig kollegaer i en SFO. Børneglæden kommer fra deres mor, der passede børn som dagplejemor i barndomshjemmet, imens Sanne og Lotte tjente deres lommepenge som barnepiger.

Det med selv at få børn har altid været en selvfølgelighed for Troelsgaard-søstrene – og så alligevel ikke.

– Det er ikke noget, man snakker om i omklædningsrummet, hverken på landsholdet eller med ens klubkammerater

Sanne Troelsgaard, fodboldspiller

De har følt, at de måtte vælge. Tilvalget af børn kunne kun ske på bekostning af fodbolden, for sådan har det bare altid været: Hvis en kvindelig fodboldspiller blev gravid, så stoppede hun karrieren og blev erstattet af en anden spiller. Og det har gjort ønsket om børn til et stort tabu i kvindefodbold, fortæller de.

– Det er ikke noget, man snakker om i omklædningsrummet, hverken på landsholdet eller med ens klubkammerater. Heller ikke dem, man kender godt, siger Sanne, der stadig er aktiv på landsholdet og spiller i den engelske klub Reading FC.

En hemmelig graviditet

Sanne og Lotte ligner hinanden, taler som hinanden og har trådt i de samme spor hele livet. De er endda også begge uddannet i butik, Sanne i Intersport og Lotte i Matas. Men i 2019 drejede de hver deres vej, da Lotte som 30-årig sagde farvel til fodbolden og opgav sin plads på førsteholdet i hjemmeklubben KoldingQ.

Lotte Troelsgaard  – 34 år. – Bor i Vejen ved Kolding med sin kæreste Kasper og deres datter Mathilde på to år.  – Har spillet otte kampe for det danske fodboldlandshold og var indtil 2019 på førsteholdet i KoldingQ, hvor hun også har været anfører.  – Uddannet pædagog og arbejder til dagligt på en folkeskole.

Valget om at stoppe var en konsekvens af hendes og kæresten Kaspers ønske om at stifte familie. På det tidspunkt havde de været sammen i 13 år og udskudt familieforøgelsen af hensyn til Lottes fodboldkarriere. Så Lotte traf det valg, hun altid havde vidst, måtte komme en dag.

– Det lå slet ikke i kortene, at det var en mulighed at komme tilbage til klubben. Jeg følte ikke, at man ikke kunne komme og sige: ”Hov for resten, så er jeg gravid, men jeg er klar igen om et år”. Så det var et vilkår, at jeg stoppede, da jeg gerne ville være mor.

Men selvom planen var lagt, fortalte Lotte ikke til nogen, at hun og Kasper gerne ville være forældre. Heller ikke Sanne.

Sanne Troelsgaard  – 34 år. – Spiller til dagligt i klubben Reading i den bedste engelske række, og har blandt andet spillet i KoldingQ, Brøndby IF og svenske FC Rosengård.  – Er aktiv på det danske A-landshold, hvor hun ind til videre har spillet 171 kampe. – I 2019 blev hun kåret af DBU som årets kvindelige fodboldspiller. Uddannet pædagog.

– Først ville jeg finde ud af, om jeg overhovedet kunne blive gravid, for det følte jeg mig ikke sikker på. Jeg havde presset min krop gennem så lang tid, så jeg vidste slet ikke, om det kunne lade sig gøre.

Det kunne det, for Lotte blev gravid næsten med det samme. Men efter otte uger aborterede hun spontant. Ret hurtigt efter blev hun igen gravid, og denne gang valgte hun og Kasper at fortælle det til Sanne.

– Vi gav hende sådan en lille skotøjsæske, hvor der stod: ”Hej moster vil du med ud at se mig inde i min mors mave?”. Og så gik Sanne helt i chok.

Sanne nikker og tilføjer:

– Jeg tror ikke, jeg var klar til at blive moster på det tidspunkt, for det havde vi jo slet ikke aftalt. Jeg tror, det ramte mig at: ”Fuck, nu skilles vores veje virkelig”.

Hvor er mødrene i elitesport? Det er ikke dem, der er flest af. Eliteatleter, der bliver mødre undervejs i deres karriere. Men hvorfor? I en række artikler sætter vi fokus på, hvad der følger med tilvalget af børn som kvinde i professionel sport – personligt, økonomisk og sportsligt. Men også hvorfor så mange stadig vælger barsel og forældrelivet fra, indtil de har lagt sporten på hylden. Læs blandt andet, hvordan tidligere hækkeløber Sara Slott selv opfandt sin vej gennem livet som mor og topatlet. Og hvad en sportspsykolog, en lektor i idræt og en gravid håndboldlandsholdsspiller siger om fordelene og ulemperne.

Det var ikke fordi, Sanne ikke havde tænkt tanken. Hun havde nok nærmere prøvet at skubbe den væk. For det var som om elefanten i omklædningsrummet var flyttet med ind i Sanne og Lottes forhold, når det kom til snakken om børn.

Og det ærgrer søstrene i dag, at de har gået med deres overvejelser alene. De håber, at det bliver mere almindeligt for kvindelige fodboldspillere at få børn undervejs i karrieren i stedet for at udskyde det eller stoppe tidligt. For jo flere gode eksempler, der findes, jo lettere bliver det at tale om.

Kun to procent af alle kvindelige professionelle fodboldspillere har børn. 47 procent sagde, at de ville stoppe karrieren tidligt for at starte en familie.

FIFPRO-undersøgelse fra 2017

Forandring kræver tid

Problematikken kender de også til hos den internationale spillerforening, FIFPRO. I 2017 viste deres undersøgelse blandt mere end 3000 kvindelige spillere, at kun to procent havde børn. Hele 47 procent sagde, at de ville stoppe karrieren tidligt for at starte en familie.

Siden har organisationen arbejdet på at få indført barselsrettigheder, der gør det nemmere for spillerne at blive forældre og vende tilbage på banen. Så den 1. januar 2021 trådte en ny aftale med FIFA i kraft, der blandt andet sikrer 14 ugers betalt barsel og et skærpet erstatningskrav, hvis klubben ophæver spillerens kontrakt på grund af hendes graviditet.

Barsel i kvindefodbold Den 1. Januar 2021 trådte de første barselsregler i kraft, som er indgået mellem den internationale fodboldorganisation, FIFA, og den internationale spillerforening, FIFPRO. Reglerne nedenfor er gældende for alle professionelle fodboldspillere i kvindeligaerne. – Spilleren har ret til 14 ugers betalt barsel, hvoraf mindst 8 af ugerne skal være efter fødslen. – Spilleren har ret til mindst 2/3-del af sin løn i barselsperioden, medmindre det af lovgivning eller overenskomst fremgår, at spilleren er berettiget til mere. – Spilleren har ret til regelmæssig lægehjælp, hvis hun vælger at fortsætte sin kontraktmæssige forpligtelser. – Hvis spilleren under sin graviditet og barsel opfylder sine forpligtelser på en anden måde over for klubben, er klubben forpligtet til at udarbejde en plan for spillerens alternative ansættelse. – Spilleren har efter sin barsel ret til at vende tilbage til klubbens fodboldaktiviteter. Klubben er forpligtet til at reintegrere spilleren i klubbens fodboldaktiviteter, samt til yde en tilstrækkelig løbende medicinsk støtte. – En spiller skal have mulighed for at amme sit barn. Klubben skal tilbyde egnede faciliteter i overensstemmelse med national lovgivning eller overenskomst. – Hvis klubben ophæver spillerens kontrakt på grund af hendes graviditet, betragtes det under skærpende omstændigheder, som en uberettiget opsigelse. Spilleren er berettiget til at fremsætte krav om erstatning. For klubbens vedkommende kan det desuden medføre sportslige sanktioner og bøde. Kilde: DBU og FIFPRO

En af kræfterne bag aftalen er Alexandra Gomez Bruinewoud, som er juridisk seniorrådgiver hos FIFPRO. Hun er glad for de nye barselsregler, men kæmper fortsat for at gøre kvindernes kontrakter bedre.

Blandt andet så hun gerne en tilføjelse i reglerne, der sikre, at spillerens kontrakt er mindst 180 dage lang efter en spiller har født.  

– I kvindefodbold er længden på kontrakter gennemsnitligt et år. Hvis man ser meget firkantet på reglerne, kan man ende i den åndsvage situation, at for benytte sig af sine rettigheder, skal man skrive under på en kontrakt og så straks blive gravid. Det giver ingen mening, siger hun.

Desuden ønsker FIFPRO, at fædre og medmødre får ret til 15 dages barsel, så de har tid med deres helt nyfødte børn.

– Der kan være et pres fra klubben, som siger: ”Den her spiller vælger at spille med os, og du vælger at tage hjem”. Der kan være en masse manipulation. Vi ved, hvordan industrien fungerer, og det er ikke let. Så det er noget, vi virkelig eftersøgte og desværre ikke har fået igennem endnu, siger Alexandra Gomez Bruinewoud.

Hun tror, at de nye barselsregler har brug for lidt mere tid til at virke ude i klubberne, før vi ser en større andel af mødre på banen. For mange vil være lidt tilbageholdende, indtil de ser andre spillere i klubben komme tilbage på deres position. Og så skal klubberne også vænne sig til de nye regler.

– Vi bryder os ikke om at sammenligne graviditet med en skade, men sandheden er, at hvis du får revet et korsbånd over, så bliver du også nødt til at være væk fra banen i lang tid, uden det er et problem. Men hvis det er en graviditet, så kollapser verden. Så jeg tror mest, det handler om, at alle skal vænne sig til spillere, som også er mødre, siger Alexandra Gomez Bruinewoud, som understreger, at det altid vil være en balance at finde en rigtig løsning for den enkelte spiller.

– Det handler om at vise klubberne, at det er muligt, uden at lægge en masse pres på spillerne. Der er eksempler på spillere, der er i topform fire måneder efter en fødsel, men kvinders kroppe er forskellige, og så det kan vi ikke forvente af alle. Istedet handler det om at give spilleren støtte og selvtillid. 

Føler sig snydt

For Lotte Troelsgaard er det stadig svært at se en fodboldkamp med sit gamle hold. Når hun sidder på lægterne, bliver savnet til at snøre fodboldstøvlerne for stort, og hun kan ikke lade være med at føle sig snydt for flere gode år på banen.

– Jeg har været ude at se dem meget få gange, simpelthen fordi jeg ikke har kunnet være i det. Det lyder mærkeligt, men jeg føler, at det er mig, der burde løbe inde på den bane der.

– Så tænker jeg: “Nå, dem der kunne jeg sagtens rende fra”, eller “der kunne jeg lige være”. Den følelse får jeg faktisk stadigvæk.

Efter datteren Mathilde kom til verden, blev det klart, at hun led af nogle spiseproblemer, som krævede en del ekstra af Lotte og hendes kæreste. Derfor tror Lotte heller ikke, at det havde været nogen nem tilbagevenden til fodboldbanen, hvis det havde været muligt at give det et forsøg. Men hun kan stadig ærgre sig over, at det ikke blev hende, som satte det gode eksempel i dansk kvindefodbold.

– Det havde nok været svært i starten. Men jeg tror godt, at man kunne, hvis man ville og havde opbakningen fra sin klub og sine medspillere, siger hun.

Når man spørger, om det er lige så hårdt at se Sanne spille i sin engelske Super League-klub eller på landsholdet, svarer Lotte lidt anderledes. Så rammer selverkendelsen:

– De er nok rendt fra mig, siger Lotte med et lidt tøvende smil. Hun skulle jo nødig indrømme for meget foran Sanne.

Mændene kunne ikke vente

Sanne Troelsgaard har stadig halvandet år tilbage af sin kontrakt med klubben i Reading. Og som det ser ud nu for den 34-årige midtbanespiller, tror hun heller ikke, at hun når at blive mor i den tid.

Sidste år satte hun i TV2-programmet “Det, vi ikke taler om” ord på sin frygt for, at fodboldkarrieren skulle koste hende muligheden for at blive mor, fordi det pludselig bliver for sent. For rullende kamera lå hun på en fertilitetsklinik med benene i bøjlerne, imens en læge ultralydsscannede hendes æggestokke. Undersøgelsen skulle give Sanne vished om hendes chancer for at blive gravid. De så heldigvis gode ud.

– Jeg tror, det gav mig en vis tryghed i, at så satser jeg lige på fodbolden de sidste par år, fortæller Sanne.

– Jeg bliver provokeret, når jeg ser finaler i herrefodbold, hvor alle deres små børn kommer løbende ind på banen til deres fædre.

Sanne Troelsgaard, fodboldspiller

Hendes håb med programmet var at vise yngre elitesportsudøvere, at de ikke må gå på kompromis med at stifte familie, ligesom hun har gjort. Særligt ikke kvinderne, der i langt mindre grad får børn end deres mandlige kollegaer.

– Jeg bliver provokeret, når jeg ser finaler i herrefodbold, hvor alle deres små børn kommer løbende ind på banen til deres fædre. Det er så lykkeligt et moment for dem, men vender man den om og ser på kvinderne, så er der måske kun et barn en gang imellem. Ellers så er det alle vores niecer og nevøer, vi skal låne, når vi vinder pokaler, siger Sanne.

Hun har også i privatlivet mærket konsekvenserne af det pres, hun har følt for at udskyde familiedrømmen. Derfor rammer det ekstra hårdt, når hun ser mandlige fodboldspillere have kone og børn med på stadion.

– Det har kostet mig nogle forhold, at jeg har spillet fodbold. Jeg har været i tre forhold de seneste fem-seks år, hvor manden gerne ville have børn og ikke kunne vente på, at jeg var færdig med at spille fodbold. Det er noget, der virkelig gør ondt.

Savner rollemodeller

Når Sanne og Lotte taler højt om at bryde graviditets-tabuet i dansk kvindefodbold, så anerkender de, at de ikke selv har været rollemodeller for deres sag. Men det åbenlyse fravær af rollemodeller i fodboldverden er netop det, de håber, vil ændre sig for fremtiden.

– Vi vil jo gerne have, at børn og barsel bliver normaliseret i fodbold, ligesom det er ved at blive i håndboldverdenen.

– Det, vi mangler allermest, er nogen, som man kan spejle sig i og se op til. For jeg synes, vi ser en masse powerkvinder, der er mødre og dominerer i andre sportsgrene, siger Sanne og nævner blandt andre triatleten Michelle Vesterby, der gennemførte en ironman tre måneder efter sin første fødsel.

Og en lignende kulturændring i fodbolden vil ikke kun være til gavn for spillernes privatliv, mener Troelsgaard-tvillingerne. For når spillerne smutter, flere år inden de fysisk ikke længere kan følge trop, så bliver klubberne også snydt for en helt særlig talentmasse.

– I kvindeligaen herhjemme synes jeg, der er tendens til, at spillerne er meget unge. Sanne og jeg har holdt fodboldcamps med nogle af de piger, der spiller på eliteplan nu, og de bliver yngre og yngre, fordi der er flere i den anden ende af aldersskalaen, der stopper før tid.

– Det, vi mangler allermest, er nogen, som man kan spejle sig i og se op til

Lotte Troelsgaard, pædagog og tidligere fodboldspiller

– Men hvis man vil ud at spille EM og spille med de bedste i verden, så bliver man også nødt til at have nogle erfarne spillere med på holdet, som har prøvet det før. Derfor tænker jeg, at klubberne og landsholdet også har interesse i, at kvinderne forlænger deres karriere ved at få børn, imens de er aktive, slår Lotte fast.

Vi har været i kontakt med kvindedivisionsforeningen, som er de danske kvindeeliteklubbers interesseorganisation. De har ikke ønsket at stille op til interview inden artiklens deadline, men foreningens forperson, Katja Moesgaard, har givet et skriftligt svar:

Har divisionsforeningen drøftet, hvordan man som klub håndterer en graviditet?

“Vi ønsker altid at understøtte vores klubber i at være de bedst mulige arbejdsgivere, hvilket også gælder ved graviditet hos en ansat spiller. Klubberne er dog meget individualiserede og kan have forskellige gode løsninger. Vi vil dog altid gerne forsøge at facilitetere sparring og erfaringsudveksling mellem Kvindedivisionsforeningen og klubberne, samt klubberne imellem.”

Kan du genkende, at graviditet og barsel er et tabubelagt emne i klubberne?

“Vi ser rigtig positivt på at der nu er skabt nogle gode rammer for det at være kvindelig fodboldspiller både før, under og efter en graviditet. Kvindefodbolden har udviklet sig meget i Danmark og flere og flere kvindelige spillere får kontrakter og bliver ansat i klubberne. Derfor er det – også siden 2021, blevet en del af det at drive kvindeelitefodbold i Danmark at snakke om og forholde sig til graviditet.”

Tidligere hækkeløber Sara Slott Petersen er en af Danmarks mest succesfulde atletikudøvere. Hun har vundet både EM-guld og OL-sølv i hækkeløb – begge dele efter hun fik sit første barn. Derfor var det mere end en god beslutning, da Sara gik med sin egen mavefornemmelse i stedet for at gøre som alle andre før hende.

Af Signe Bertram og Sofia Morre Christensen

Et par spjættende, buttede babyben dukker op på skærmen ved siden af Sara Slott. 

– Ja, han er altså vågen nu, men vi klarer den nok, siger den 35-årige tidligere hækkeløber , imens hun fortsætter med at give Malte en ren ble på.

Malte er fem måneder gammel og sover som regel lur klokken ni. Bare ikke i dag.

Alligevel tager hans mor situationen med ophøjet ro, og med telefonen på højkant foran puslebordet klarer hun både lidt babymassage og vores planlagte interview. 

Lige for tiden er Sara Slott på barsel, men for bare halvandet år siden forsvarede hun en af de største præstationer i dansk OL-historie.

Hun er en af landets mest succesfulde atletikudøvere gennem tiden og har udover sin OL-sølvmedalje i hækkeløb fra 2016 også EM-guld og en dansk rekord i bagagen. OL i Tokyo 2021 blev det sidste i hendes professionelle karriere, og kort efter gik ønsket om barn nummer to i opfyldelse.

Sara Slott Petersen  35 år gammel Startede til atletik som 14-årig, og vandt guld ved ungdoms-OL i 2003 i disciplinen 400 meter hæk Er indehaver af dansk og nordisk rekord samme distance, og har blandt andet vundet OL-sølv og EM-guld i disciplinen Gift med Thomas, som hun har to børn med – Tobias på ni år og Malte på fem måneder. Bor med familien i Højbjerg ved Aarhus.

Gravid uden forbilleder

Barslen med Malte adskiller sig på mange måder fra den, hun tog med sin ældste søn, Tobias, som i dag er ni år gammel. Dengang skulle barnevognsture og amning passes ind i et træningsprogram, som kunne holde hende i toppen af verdenseliten. Men selvom hun og hendes mand Thomas fandt en måde at passe sportskarrieren ind i det nybagte forældreliv, krævede det en del opfindsomhed.

Da ønsket om at få børn meldte sig, havde Sara Slott nemlig aldrig mødt en gravid atletikudøver. En kvinde på den anden side af jorden, som Sara ikke kendte, var det tætteste hun kom på en at læne sig op ad.

– Der var en enkelt australsk, kvindelig atletikudøver, som dyrkede samme disciplin som mig. Jeg kendte hende ikke personligt, jeg havde bare set nogle billeder, hvor hun løb rundt med en stor mave på stadion. Men ellers så manglede jeg helt klart nogen, hvor man kunne se, at det kunne lade sig gøre.

‘Der var helt klart en forventning om, at når man fik børn som kvinde, så var man færdig med sin karriere’

Sara Slott, tidligere professionel hækkeløber

Sara Slotts resultater på atletikbanen har siden sat en tyk streg under, at moderskab og elitesport ikke er uforenelige, for de bedste tider i karrieren har hun opnået som mor. I dag bliver hun ofte hevet frem som lærebogseksemplet i den danske sportsverden. Men da hun første gang afslørede graviditeten for sin aarhusianske træner og klub i 2013, var udgangspunktet et helt andet.

– Der var helt klart en forventning om, at når man fik børn som kvinde, så var man færdig med sin karriere, og det var da også det, jeg mødte, da jeg blev gravid første gang, fortæller hun tværs over puslebordet.

Selv havde hun lagt en anden plan. Da hun præsenterede nyheden for formanden i atletikforbundet var hendes besked mere tydelig: “Jeg er gravid, men jeg kommer tilbage”.

– Jeg gav dem selv et pejlemærke for, hvad fremtidsudsigterne var, og de var helt klart støttende og tog det lige oppefra og ned.

Ud over opbakningen blev Sara Slott også ved med at modtage økonomisk støtte gennem graviditeten, selvom hun ikke kunne konkurrere. På daværende tidspunkt fik hun et lille beløb mellem 2000 og 3000 kroner om måneden, som hun beholdt til gengæld for at løse nogle andre opgaver i forbundet. Blandt andet skrev hun et kapitel til en bog om ernæring, fordi hun også har taget en uddannelse på området ved siden af atletikken.

– Det er jo ikke store beløb, men for mig betød det rigtig meget, at de ikke bare smed mig ud. Men jeg synes også selv, jeg gjorde noget for at vise dem, at det var realistisk, og at jeg havde snakket med mit bagland. Jeg havde gjort mit forarbejde godt i forhold til at overbevise dem om, at det nok skulle lykkes.

Stillede til start med inkontinens

Ni måneder efter fødslen, stillede Sara Slott igen klar til EM. Vejen dertil beskriver hun som “at asfaltere, mens vi løb”. Hverken Sara eller hendes træner anede, hvordan de skulle gribe genoptræningen an, for der fandtes ingen forskning på området eller nogen, de kunne spørge til råds. I stedet begyndte de at læse alt, hvad der bare kom i nærheden af en manual til at komme tilbage i form efter en fødsel.

– Jeg kan huske, at hans kone sagde, at han aldrig har vidst så meget om graviditet, efter jeg blev gravid og havde født, siger Sara og griner.

– Han havde ikke været særligt interesseret i hendes graviditeter. Men lige pludselig læste og læste og læste han om hormoner, og hvornår man måtte hvad efter en fødsel. Og så vi prøvede os sådan set bare frem. 

Hvor er mødrene i elitesport? Det er ikke dem, der er flest af. Eliteatleter, der bliver mødre undervejs i deres karriere. Men hvorfor? I en række artikler sætter vi fokus på, hvad der følger med tilvalget af børn som kvinde i professionel sport – personligt, økonomisk og sportsligt. Og også hvorfor så mange stadig vælger barsel og forældrelivet fra, indtil de har lagt sportskarrieren på hylden. Læs blandt andet om landsholds-tvillingerne Sanne og Lotte Troelsgaard, der kunne snakke med hinanden om alt, bare ikke drømmen om børn. Og hvad en sportspsykolog, en lektor i idræt og en gravid håndboldlandsholdsspiller siger om fordelene og ulemperne.

Men inden Sara Slott kunne komme i gang med at forcere hækkene på banen, var der nogle helt andre forhindringer i vejen. For selv topatleter kan rammes af efterskælvene fra en fødsel.

– Jeg havde rigtig store udfordringer med at kunne komme tilbage og løbe, fordi jeg led af inkontinensproblemer. Det var så galt, at jeg var nervøs for, om jeg nogensinde kom tilbage, fordi jeg ikke kunne løbe i fem minutter uden at tisse i bukserne. Og det er lidt en udfordring, når løb er det, man laver til dagligt, siger Sara med en sarkastisk smil. Nogle ting tackles bare bedst med humor.

Behandlernes bedste gæt den dag i dag er, at det enten skyldtes en lille nerveskade under fødslen, eller at hun fik lagt en epiduralblokade, som ikke lå 100 procent korrekt. Der gik næsten tre år, før problemerne med at holde på vandet blev endeligt løst.

‘Jeg var nervøs for, om jeg nogensinde kom tilbage, fordi jeg ikke kunne løbe i fem minutter uden at tisse i bukserne’

Sara Slott, tidligere professionel hækkeløber

I mellemtiden fik hun dispensation til at løbe i sorte shorts, når hun var afsted med landsholdet, i stedet for de sædvanlige røde. Og igen var hækkeløberen med til at bryde et tabu ved at tale offentligt om noget af det, der for mange kvinder følger efter en fødsel.

– Jeg valgte egentlig bare at være åben om det, selvom det var rimelig grænseoverskridende at stå som voksen kvinde og skulle sige, at man tisser i bukserne. Men man finder ud af, hvor mange kvinder, der egentlig gør det. 

Fuld smadder

Siden triumferne ved OL og EM i 2016 har mange stillet Sara Slott det samme spørgsmål: Hvorfor blev du en bedre atlet, efter du fik et barn?

Sara har ikke et simpelt svar, for der var mange ting, som var forandret i hende både mentalt og fysisk. På trods af den store uvished om, hvordan det ville gå, når hun igen trak i løbeskoene, bemærkede hun, at hun ikke var særlig langt bag ved klubkammeraterne. Det viste sig endda, at hendes udholdenhed var markant forbedret efter fødslen.

– Man har mere blod, fordi man i en periode har skulle køre systemet for to, og det tager noget tid, inden det kommer ned igen. Der er også en hormonel påvirkning, når man ammer, men det blev aldrig testet, hvilke parametre, der egentlig gjorde en fysisk forskel, fortæller Sara.

Desuden fandt hun ud af, at hun kunne komme ned i en fedtprocent, der før havde været helt uhørt for hende.

– Jeg kunne veje to-tre kilo mindre til konkurrencer, end jeg kunne tidligere, uden at skulle udsulte mig. Det gør en kæmpe forskel, når man laver vægtbærende sportsgrene.

Derfor kan graviditet styrke kroppen Under graviditeten stiger blodvolumen (blodmængden) med 50 procent både hos toptrænede og almindelige kvinder. Derudover stiger hjertefrekvensen, så hjertet pumper 30-50 procent mere blod ud i kredsløbet end før graviditeten. Ifølge forskere har de mest veltrænede idrætsudøvere inden for udholdenhedsidrætsgrenene også et mellem fem og ti procent større iltindhold i blodet seks måneder efter fødslen. Kilde: Videnskab.dk

Den vigtigste årsag til, at karrieren toppede som småbarnsmor, er Sara Slott dog ikke i tvivl om. Hun tilskriver sønnen Tobias en stor del af æren for sine medaljer, selvom han kun var tre år, da hun opnåede dem. For savnet til ham var det, der for alvor optimerede hendes træningsrutine.

– Det at tage til træning skulle være meget mere meningsfyldt og af langt højere kvalitet. Det var så visuelt og håndgribeligt, at når jeg tog til træning, så tog jeg væk fra min søn. Og det skulle jeg gøre allerede fra han var ret lille, så det var et super egoistisk valg. Det var jeg også meget opmærksom på.

Tidligere tog hun til træning, bare fordi ‘hun skulle’, og det kunne være ukoncentreret og strække sig over mange timer.  Men efter hun blev mor, skulle træningen fokuseres meget mere. Max halvanden time ad gangen og med fuld smadder.

– Der var ikke nogen mulighed for bare at lalle og blive hængende lidt på banen og sludre uden rigtig at gøre tingene ordentligt. Det synes jeg ikke, jeg kunne være bekendt. Så det er helt klart det, jeg tolker som den store forskel for mig. Lige pludselig begyndte jeg faktisk at træne på 100-110 procent. 

Mor-politiet kommer

Sara Slotts stærke efterfødsels-retur til atletikken var en succeshistorie, som manglede i hele verden. Alligevel gav den også anledning til belærende beskeder fra fremmede. De kom især fra andre kvinder, som Sara kalder “det kære mor-politi”.

– Der findes folk, som mener noget om alting. Det er jo djævelen ved, at alle kan komme i kontakt med alle. Jeg fik beskeder fra folk, der skrev, at det var vigtigere, jeg fik ro og tid med mit barn og nogle der spurgte, om jeg fik set mit barn i øjnene, når jeg trænede så meget. 

– Den slags beskeder skal man bestemme sig for, at man er ligeglad med, og så skal man gøre det, man selv kan mærke er bedst. Derfor havde jeg heller ikke dårlig samvittighed overhovedet. For mig handlede det kun om at skulle retfærdiggøre mine valg over for mig selv, siger Sara Slott.

Og med hende og mandens måde at gøre tingene på, vidste hun godt, at hun udfordrede omverdenens forestilling om, hvordan en barsel normalvis ser ud.

– Jeg har brugt noget tid på at få fortalt, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde, og at der ligesom også er en far i det her projekt. 

Saras mand er selvstændig og har til tider også et krævende job. Med alle rejsedagene, der følger med at være atlet, har det været nødvendigt med et sæt bedsteforældre, der også kunne give en hånd med.

– Jeg havde på forhånd fået mine forældres opbakning, og de har haft min søn mellem to og tre gange hver uge siden han var syv uger gammel, fortæller Sara Slott. 

Men på trods af den besværlige planlægning og sure beskeder i indbakken, så har forståelsen og anerkendelsen ifølge Sara Slott opvejet det hele i sidste ende.

‘Selvfølgelig hjælper det, at man har et barn at komme hjem til, for de er ligeglade med, om man er professionel sportsudøver eller ej’

Sara Slott, tidligere professionel hækkeløber

Udover opbakning fra den danske befolkning, blev hendes præstationer også bemærket i den politiske top, da hun i 2016 vandt kulturministerens idrætspris.

“Sara Slott Petersen har derudover formået at kombinere eliteidræt, uddannelse og familieliv, hvilket gør hende til en fantastisk ambassadør og eksponent for den danske eliteidrætsmodel,” lød begrundelsen fra den daværende kulturminister Mette Bock. 

Rammer jeg en depression?  

Egentlig var det planen, at Tobias skulle have en søskende efter OL i 2020, men som meget andet måtte også dette udskydes på grund af Corona-pandemien. For Sara var fast besluttet på, at karrieren skulle slutte med et OL. 

Regnen styrtede ned på den bordeauxrøde løbebane på det olympiske atletikstadion i Tokyo. Den røde top med PETERSEN skrevet på fronten var gennemblødt, men alligevel var smilet stort. De muskuløse lår blev holdt varme af klap fra håndfladerne, der øjeblikket efter blev brugt til at vinke til kameraet. 

Alt var bogstavelig talt klappet og klart, da starten gik til semifinalen.

“Sara ser virkelig velløbende ud,” nåede kommentatoren at påpege, inden Slott ramte en hæk og landede på maven på den sjaskvåde bane. Både OL og karrieren sluttede, mens hun lå udstrakt på det hårde underlag, og konkurrenterne krydsede målstregen. 

Semifinalen ved OL i 2021 blev enden på Sara Slotts 20 år lange atletikkarriere. Og da hun vendte snuden hjem mod Aarhus, var hun da også virkelig nervøs for, hvordan hun ville reagere. Både på måden, det skete, men også bare det faktum, at det nu var det slut. Fra det sekund var hun ikke længere elitesportsudøver.

– Jeg har været rigtig overrasket over, hvor lidt identitetskrise, jeg har haft. Jeg havde virkelig forberedt mig på, at det ville blive massivt. Det at komme hjem fra et OL er i sig selv rigtig, rigtig hårdt mentalt, fordi det er et målrettet arbejde i fire år, og når det er slut,  går luften fuldstændig af ballonen. Nogle rammer nærmest ind i en lille depression efterfølgende, siger Sara.

Hun havde derfor forberedt sig på, at det ville blive ekstra hårdt efter OL i Tokyo. Men helt så galt gik det ikke, for med en søn derhjemme, nyttede det ikke noget at ramme en mur.

– Selvfølgelig hjælper det, at man har et barn at komme hjem til, for de er ligeglade med, om man er professionel sportsudøver eller ej. De skal stadigvæk op om morgenen og afsted i skole og alle de andre lavpraktiske ting, siger hun. 

Når barsels-boblen brister 

Den lille familie overvejede aldrig at gå fra tre til fire undervejs i hendes aktive karriere, for som Sara siger, så er det meget sværere at bede folk om at passe to børn end et barn. Hvad fremtiden bringer, efter barslen med Malte er slut, er hun endnu ikke helt afklaret med.

– Jeg ved det faktisk ikke, og jeg tænker også nogle gange, om jeg bare udskyder identitetskrisen lidt. Men jeg ville ønske, jeg vidste det, for der er virkelig, virkelig mange der spørger, siger Sara Slott med et suk.

Men én ting er sikkert. Hun vil fortsætte som en del af Team Danmarks bestyrelse og arbejde for, at at de nuværende danske atleter kommer til at fortsætte deres aktive karriere længere end tidligere.

For da Sara tog en medalje med hjem fra OL som den første danske kvindelige atletikudøver nogensinde, var hun 29 år gammel. Og det har sat en streg under, at man ikke nødvendigvis bliver langsommere med alderen. Tværtimod.

– Vi har været meget bevidste om, at atleterne er stoppet for tidligt. De stopper, når de er en 26-27 år, for så er de færdige med studiet og skal ud på arbejdsmarkedet, og så kan de ikke få det til at hænge sammen.

– Hvis man gerne vil have atleter til at blive hængende, skal man kunne rumme ønsket om en familie, og det skal atleterne jo vide er en mulighed. Jeg tror, at vi er gået glip af rigtig, rigtig mange store resultater, fordi atleterne stopper for tidligt.

Har du så et godt råd til dem, der gerne vil gøre ligesom dig?

– Hvis børn er et brændende ønske, og det er så brændende, at man ikke kan lade være, så skal man gøre det. Ellers kommer ens karriere alligevel ikke til at blive god, fordi man hele tiden tænker på de afsavn, man lider.

– Men man skal også være bevidst om, at det eddermame er hårdt. Så man skal have tænkt alt igennem. 

Det er undtagelsen, der bekræfter reglen, når en kvindelig atlet får børn i sin aktive karriere. Men når kvindekroppen topper både fertilt og sportsligt på samme tid, hvorfor er der så ikke flere, der kombinerer moderskabet og sportskarrieren? Vi har spurgt en sportspsykolog, en lektor i idræt og en gravid håndboldlandsholdsspiller.

Af Signe Bertram og Sofia Morre Christensen

Da tennisstjernen Serena Williams i 2017 ved et uheld afslørede, at hun var gravid i uge 20, var det ikke kun lykønskninger, der fyldte mediebilledet. 

Den britiske avis The Telegraph’s tenniskorrespondent kvitterede for nyheden med overskriften ‘Har Serena Williams lyst til at kæmpe sig tilbage på toppen, når hun bliver mor?’

Og også Tennis Magazine stillede det, ifølge mediet, obligatoriske spørgsmål: ‘Er hendes aktive karriere forbi?’. 

Det var den langt fra. Williams kom hjemmevandt tilbage på tennisbanen og svarede alle ved at blive den eneste tennisspiller i historien, som har vundet mindst én titel i fire årtier – 1990’erne, 2000’erne, 2010’erne og 2020’erne, inden hun i 2022 trak sig ud af sporten som 40-årig. 

Noget større end sporten

Men selvom flere som Serena Williams har vist, at det er muligt at komme tilbage på banen med titlen som mor, så er det stadig langt fra normalen. Mange vælger nemlig at udskyde familieforøgelsen og så lægge sportskarrieren på hylden, når de ønsker at blive gravide. Det er enten eller.

Sådan har professor i sportspsykologi Kristoffer Henriksen ofte hørt fra de kvindelige atleter, der rådfører sig med ham gennem Team Danmark. Spørgsmålet er: Hvorfor?

– Det kan være måden, man taler om det på, eller det kan være, at man slet ikke taler om det. Det kan også være, fordi der ikke er nogen tydelige økonomiske modeller, siger han og tilføjer:

– Men når nogen vælger den vej, så ser man jo faktisk ofte, at det er gået rigtig godt. Så vi  skal i Team Danmark være bedre til at sætte os ned og tage en snak med atleterne om: Hvad drømmer de om, og hvordan kan de få det til at hænge sammen.

Det at blive forældre kan i mange tilfælde – uanset titlen som mor eller far – gavne en atlet, fortæller Kristoffer Henriksen, der desuden er lektor på Syddansk Universitet. For mentalt handler det om, at man nogle gange kan løfte kvaliteten af sin træning. 

– Før de fik børn, kunne atleterne bruge lang tid på at træne, men når man har et barn derhjemme, som man gerne vil tilbage til, bliver man mere optaget af kvaliteten af ens træning. Det vil sige, at man kan træne mere effektivt, fordi man er mere tilstede i det. Og det kan være med til at løfte en atlet til helt nye højder, fortæller han. 

Hvor er mødrene i elitesport? Det er ikke dem, der er flest af. Eliteatleter, der bliver mødre undervejs i deres karriere. Men hvorfor?I en række artikler sætter vi fokus på, hvad der følger med tilvalget af børn som kvinde i professionel sport – personligt, økonomisk og sportsligt. Men også hvorfor så mange stadig vælger barsel og forældrelivet fra, indtil de har lagt sporten på hylden. Læs blandt andet, hvordan tidligere hækkeløber Sara Slott selv opfandt sin vej gennem livet som mor og topatlet. Og om landsholds-tvillingerne Sanne og Lotte Troelsgaard, der kunne snakke med hinanden om alt, bare ikke drømmen om børn.

Desuden kan atleterne opleve, at de ikke længere kun har værdi i form af deres resultater som atlet, men at der er noget, som er vigtigere end det, forklarer han.

– Hvis man får børn, så får man en oplevelse af, at der er noget i verden, der er større end mig og større end min sport. Det vil sige, at man bliver knap så nervøs, og det er knap så meget ‘alt på ét bræt’. Så slås man virkelig bare for at gøre det godt i stedet for at føle, at man skal præstere, for at være et godt menneske, fortæller Kristoffer Henriksen. 

Ikke i orden at blive gravid

I nogle sportsgrene ser man oftere, at udøverne får børn undervejs i deres aktive karriere, end i andre. I Danmark finder man flere eksempler fra håndboldens verden – men det har ikke altid været ukompliceret.

I 2017 annoncerede tre spillere fra Odense Håndbold, at de var gravide og skulle på barsel på samme tid. Det frustrerede klubbens daværende træner, tidligere landstræner Jan Pytlick, så meget, at han efterfølgende luftede det på et spillermøde. 

Den præcise ordlyd ikke er kendt i offentligheden, men spillernes fagforening var efterfølgende ude med en krads kritik. 

“Vi er blevet orienteret om, at Jan Pytlick har sagt, at det ikke var velset og accepteret, at man som kvindelig ansat i Odense Håndbold blev gravid i løbet af kontraktperioden med klubben”, sagde den daværende direktør i Håndbold Spiller Foreningen, Michael Sahl Hansen, til TV2.

Jan Pytlick selv, der i dag er landstræner for Saudi-Arabien, var uenig i den kritik, han modtog. 

“Jeg har intet imod, at spillere bliver gravide. Det er en kvindes ret. Det, der har været irriterende, er, at vi har lavet en aftale med en spiller på tre år. Efter tre måneder er spilleren så gravid, og sådan har det egentlig været med de tre graviditeter, vi har i øjeblikket. Det synes jeg ikke er i orden. Altså at man ikke får en ærlig snak om, hvordan det ser ud på den lange bane (…) ”, sagde Jan Pytlick til dengang til TV 2.

Spillerne afviste efterfølgende, at der var blevet givet et decideret ‘graviditets-forbud’ på mødet, hvilket også ville være et brud på menneskerettighederne og ligestillingsloven. Men sagen udstillede det dilemma, som spillerne står i.

For der er stadig ikke mange, der vælger at få børn, mens de er aktive, vurderer spillerrådgiver i Håndbold Spiller Foreningen, Kresten Blæsild. 

– Vi har desværre ikke noget endegyldigt overblik, men mit bud er, at det er tre eller fire stykker om året (der bliver gravide, red.). Derudover er jeg sikker på, der er en del, som går med overvejelserne, hvis man tager i betragtning, at der er 12 klubber i ligaen med hver 15 spillere i alderen 20 til 30 år, fortæller han.

‘Jeg var plaget af dårlig samvittighed’

På det landshold, der vandt EM-sølv i november 2022, havde kun én af spillerne børn. Men ved næste slutrunde bliver de måske to. For 27-årige Lærke Nolsøe, som er gravid og har termin den 1. marts, vender efter planen tilbage , når hun har født. Til daglig er hun at finde på holdet i Viborg HK – når hun altså ikke er gravid. 

Selvom hun synes, at sagen i Odense Håndbold aldrig skulle have fundet sted, så mener hun alligevel, at den har bragt noget godt med sig.

– Jeg var plaget af dårlig samvittighed og følte, jeg førte dem lidt bag lyset.

Lærke Nolsøe, professionel håndboldspiller

– Jeg tror, det har sat gang i debatten om graviditet i håndbold, og det har måske givet os en fælles forståelse mellem klub og spillere, om hvordan rammerne skal være, siger hun. 

Og netop rammerne i hendes egen klub har hun ikke kunne sætte en harpiksfedtet finger på.

– Jeg var plaget af dårlig samvittighed og følte, jeg førte dem lidt bag lyset. Jeg var sindssygt nervøs for at skulle sige det til min træner og resten af klubben for den sags skyld. Men det blev taget sindssygt godt imod. De har kun haft positive ting at sige om det, så alle tanker og bekymringer, jeg havde inden, blev gjort fuldstændig til skamme, fortæller hun. 

Selvom venstrefløjen altid har vidst, at hun ville stifte familie undervejs i sin aktive karriere, havde hun ikke valgt at få et barn så tidligt, hvis ikke hun havde set andre lykkes med det.

– Der er flere og flere i elitemiljøet, og især i håndboldverden, som har taget springet, hvor man har kunnet se, at det er gået rigtig godt. Og jeg er sindssygt glad for at have haft nogen at kunne spejle mig i, og at nogen har taget kampen inden mig, siger Lærke Nolsøe.

– Jo flere, der tør tage springet, jo bedre tror jeg, det er for lige præcis denne her debat i håndboldverdenen og nok også andre steder i elitesporten, tilføjer hun. 

Nolsøe regner stærkt med at komme tilbage på topniveau, og drømmen er at kunne betræde halgulvet iført rødt og hvidt, når Danmark er værter for VM i december 2023.

– Det er da noget, jeg har tænkt mig at stræbe efter og gøre alt, hvad jeg kan, for. Der er ingen tvivl om, at en slutrunde på hjemmebane vil jeg rigtig gerne være med til.

Men lige meget, hvordan udfaldet bliver, er hun glad for, at hun og kæresten har sat dette ønske højere end alt andet på listen.

– Det blev udslaget for os, at der simpelthen ikke var nok ting, der talte for, at håndbolden skulle sætte den drøm på pause. Det var for stort for både mig og min kæreste til, at vi synes, at håndbolden skulle bestemme over det.

Desuden har hun et håb om, at det kan være med til at forlænge hendes aktive karriere at få børn i en tidlig alder.

– I dag spiller vi jo håndbold i noget længere tid end man gjorde førhen. Så for mig var det en blanding af håbet om at gøre min karriere så lang som mulig og samtidig prioritere familieliv, som er en meget stor del af mig, siger hun.

Smidt ud af forbundet

Hvis man træder ud af håndboldhallen og ind på grønsværen, er udviklingen ikke kommet lige så langt. For blandt de spillere, der var udtaget til landsholdets seneste kampe i November 2022, var der slet ingen, der havde børn. Og det i en gruppe, der tæller 24 spillere i alderen 19 til 34 år. 

Og heller ikke i individuelle sportsgrene bugner det med mødre. Forskellen er blot, at hvor udøverne i fodbold og håndbold er ansatte i en klub, er de individuelle atleter ofte på egen hånd, når det gælder retten til for eksempel betalt barsel. 

Dette gjaldt også svømmeren Jeanette Ottesen, da hun tilbage i 2017 fortalte Dansk Svømmeunion, at hun var gravid. 

Her antog hendes forbund nemlig, at det var enden på karrieren for den dengang 29-årige svømmer, der med sine 53 medaljer er den mest vindende danske atlet nogensinde. 

Og da Svømmeunionen principielt var i deres gode ret til dette, stod Jeanette Ottesen pludselig uden indkomst, fortalte hun til TV2. Men det slog ikke Ottesen ud, for hun endte med at kvalificere sig til OL i 2021 uden støtte fra Dansk Svømmeunion. Hun har tidligere fortalt, at de manglende rettigheder er grunden til, at kvinder i hendes situation stopper i sport.

Fysikken bliver påvirket

Men selv med de økonomiske rettigheder på plads, kan kvindelige atleter komme i et dilemma, når det kommer til familieforøgelse. Den kvindelige fertilitet kan nemlig blive påvirket, når kroppen presses til det yderste.

Det fortæller Eva Wulff Helge, der er lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, og som har beskæftiget sig en del med kvindelige idrætsudøvere.  

Hun forklarer, at hvis kroppen har det, der i forskningen kaldes ‘lav energitilgængelighed’, altså at kroppen ikke har energi nok til at opretholde alle de basale fysiologiske funktioner, kan konsekvensen være, at menstruationerne ophører, og man får en lav koncentration af østrogen.

– Og det betyder så, at ens fertilitet vil være reduceret eller måske helt fraværende. Det er især en risiko i idrætsgrene, hvor det er vigtigt at have en lav kropsvægt for at præstere optimalt, siger Eva Wulff Helge.

Det var også det, Jeanette Ottesen fik at vide af sin læge, da hun drøftede planerne om et muligt karrierestop og forsøg på familieforøgelse. Meldingen var, at det nok ville tage omkring et år at blive gravid, fordi hun ikke havde haft en normal cyklus i 15 år. Sådan skulle det dog ikke blive, for de to streger på graviditetstesten viste sig allerede senere samme år, fortalte hun til Krop og Fysik i 2020.

– Ens fertilitet vil være reduceret eller måske helt fraværende.

Eva Wulff Helge, lektor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet

Men hvis man bliver gravid, kan det omvendt påvirke de fysiologiske parametre positivt – måske. 

Eva Wulff Helge nævner blandt andet, at man får en øget blodmængde, når man er gravid, hvilket skal sikre, at der er blod nok til barnet og moderkagen. Og en øget blodmængde kan – meget simplificeret – være medvirkende til, at man har et højt kondital. Men, Eva Wullf Helge vil ikke stemple graviditet som et vidundermiddel for sportsudøvere:

– Det er lidt svært at vurdere, hvor meget det betyder for præstationsevnen, for samtidig med den større blodmængde falder koncentrationen af de røde blodlegemer en lille smule. 

Desuden vil effekten ikke holde for evigt, understreger hun.

– Jeg kan ikke sætte et præcist tal på, men man har set, at nogle udholdenheds-udøvere har præsteret rigtig godt, efter de har været gravide, og det har været op til et år efter fødslen.

Få børn – og undgå identitetskrisen

En ting er sportsudøverens fysiske præstationsevne. Noget andet er sportslig erfaring og taktisk talent, og det må vi ikke glemme vigtigheden af, minder Eva Wulff Helge om.

Der er eksempelvis intet til hinder for, at fodbold- eller håndboldspillere fortsætter deres elitekarriere, til de er et godt stykke oppe i 30’erne og har toppet fysisk. For jo mere kompleks en sport er, jo højere vægter erfaring frem for fysisk formåen. 

– Alle boldspil består både af noget taktisk, teknisk, samspil og noget overblik over banen. Det består af mange forskellige elementer, der afgør, hvordan den endelige præstation vil blive. Man får en erfaring med spillet, som måske kan kompensere for en reduceret fysisk præstationsevne, siger hun. 

Derfor kan det være en gevinst for sporten, hvis kvinderne ikke stopper tidligt i karrieren for at få børn.

Og de sportsudøvere – både mænd og kvinder – der har en rolle som forældre ved siden, kan også have en fordel, når karrieren så endelig stopper, fortæller sportspsykolog Kristoffer Henriksen. 

Det kan nemlig gøre det nemmere for atleterne at undgå den identitetskrise, der pludselig kan opstå. Ifølge Henriksen findes der solide data i sportspsykologien på, at jo mere man forbereder sig på et skifte ud af sin sport, jo nemmere er det rent faktisk at tage det skifte.

– Det handler om at gøre nogle ting, der følger med videre i den næste del af ens liv, og det kan for eksempel være at få børn, siger han.